Haveforeningens historie
Omkring 1918, da første verdenskrig var ved sin afslutning, og der var rationering af mange dagligvarer, var der behov for at mindrebemidlede arbejderfamilier kunne få en have som supplement til husholdningen. Haverne blev fordelt efter trang.
Ved et byrådsmøde i august 1918 tilbyder Avlbrugers Olaf Olsen at fratræde sin forpagtning af et stykke kommunejord på omkring 1,5 tdr. land mellem Kobbelvej og Nr.2 Vejen, så jorden i stedet kunne bruges til udstykning af kolonihaveparceller. Dette vedtages og der etableres 40 havelodder til en start på hver 500 m2.
Der bliver straks rift om kolonihaverne, og 31.08.1918 skriver Møns Folkeblad, at der nok snart er udsolgt. For at få en have skulle man møde på Rådhuset til fordelingen. Desværre måtte nogen gå forgæves der der var 55 ansøger til de 40 haver.
Den 17.06.1928 holder man møde om kolonihaveforeningen og der etableres en bestyrelse, som skal udarbejde love og indkalde til stiftende generalforsamling.
Den 02.07.1928 er Haveforening Blegdammen officelt stiftet med tømrer Max Hansen som første formand. I 1947 vedtager man at flytte kolonihaver til Nymarksvej, hvor man etablerer 74 haver. Midt i haveforeningen etableres osse en samlingsplads, hvor man på sigt vil bygge et fælles hus og toiletter.
Kolonihaveforeningen lå her indtil der skulle bygges en ny skole i Stege. Man valgte at placere skolen der hvor kolonihaverne lå, og derfor måtte haverne endnu engang flyttes til sin nuværende placering ved Safirvej. første formand.
Haveforeningn i dag
Haveforeningen har nu fundet sine faste rammer på Safirvej, bag Stege Skole og svømmehal.
Efter et par turbulente år rent økonomisk, ser det nu ud til, at foreningen efter et stort stykke arbejde fra den forgangne bestyrelse, er kommet til hægterne igen, med et regnskab uden røde tal. I forbindelse med generalforsamlingen 25.04.09 – hvor der var stort fremmøde i fælleshuset, blev en ny bestyrelse valgt. Foreningen fik ny formand – en forkvinde og flere nye havelejere blev valgt ind i bestyrelsen. Foreningens kassere forsætter i bestyrelsen. Den nye bestyrelse vil selvfølgelig forsætte det gode arbejde som den gamle har påbegyndt.