Tilstede: Harald, Irene, Cecillie, Gitte, Lis og Sherry
Besvarelse af Nethes mail:
Proceduren omkring ventelisten er sådan at bestyrelsen skal godkende nye medlemmer. Bestyrelsen følger retningslinjen for ventelisteproceduren og det er kun muligt at blive optaget på ventelisten hvis man bor i Vordingborg kommune. Hvis man gerne vil vide sin anciennitet/ hvilket nummer man har på ventelisten: Denne er offentlig tilgængelig- ved personlig fremmøde- og efter aftale med formanden. Proceduren omkring ventelisten fungerer godt.
_____________________________________________
Bestyrelsen vil lave en oversigt over havelod og medlemmernes navne, så man som medlem af forening kan lære at kende hinanden på fornavn og ikke kun havenummer. Denne oversigt vil i fremtiden også hjælpe bestyrelsen når der er udskiftning af nye medlemmer ved at slette og erstatte.
Bestyrelsen har valgt at indkøbe en laminator, som skal bruges til foreningens dokumenter som skal hænges i opslagstavlen v. indgangen til Blegdamme.
Forslag til arbejdsdagen: Udskiftning af nyt tag på fælleshuset.
Afsættelse af byggematerialer som står ved fælleshuset. Sherry vil lave et opslag – til gratis afhentning på Facebook.
Sherry vil gerne undersøge om det er muligt at Vordingborg kommune vil hjælpe med at betale/ eller vedligeholde grusvejen ved indgangen. Harald vil sideløbende undersøge i hans netværk om interesse i denne arbejdsopgave til en fornuftig pris.
Bestyrelsen har snakket om foreningens kameraer- om de forsat skal hænge der selvom der ingen batterier er i. Lokalpolitiet anbefaler at have dem hængende, grundet tyveri. Vi bruger det som en “skræmmer.”
Harald tilbyder at lave en ny og større opslagstavle til foreningen, hvilket bestyrelsen syntes er en god ide’.
Årsregnskabet for 2025 er blevet godkendt af revisor og vil blive fremlagt samt uddelt til generalforsamlingen i April.
Yderligere vil dagsorden for den ordinære generalforsamling blive slået op på hjemmesiden og blive uddelt på generalforsamlingen.
Indkøb af drikkevarer og andet godt til generalforsamlingen. En fra bestyrelsens sørger for dette.