Kategoriarkiv: Referater

Referat fra bestyrelsesmøde 3/9-2025

Referat fra bestyrelsesmøde 3/9-2025

Til stede: Harald, Gitte, Cecilie, Irene og Sherry

1. Evaluering af sommerfesten.

En sommerfest anses for at være en succes, når der er en god feststemning med god mad, musik, pynt og et passende lokale, der skaber en unik atmosfære for gæsterne. Vi har et ønske om at dette bliver en tradition for haveforeningen og vil gerne arrangere endnu én til næste år. Vi håber at flere har lyst til at deltage for at styrke fællesskabet i foreningen.

Der vil blive indkøbt flytbare parasoller, da man erfarede at det vil blive bagende hedt uden nogle i sommerperioden, samt besked om arrangementer vil bestyrelsen udsende i meget god tid

2. Udeblivelse fra arbejdsdagen 14/6-2025

5 medlemmer har stadig ikke betalt for udeblivelse eller bedt om en arbejdsopgave. Kassereren har sendt en anmodning om 300 kr. på Mobilepay, men medlemmerne har stadig ikke reageret.

Vi har talt om i bestyrelsen, om evt. opkræve udeblivelses beløbet oveni den årlige kontingentopkrævning fremadrettet?

Blegdammens vedtægter § 3.6.

Bestyrelsen fastlægger 2 fælles arbejdsdage årligt. Som medlem har man pligt til at deltage i de fælles arbejdsdage, med mindst 1 person per have. Ved udeblivelse kan man af bestyrelsen få tildelt en arbejdsopgave, eller man kan betale et gebyr som fastsættes på generalforsamlingen. Det vil blive opkrævet umiddelbart efter arbejdsdagen, med betaling 14 dage efter opkrævningen. Som medlem deltager man i fornødent omfang i vedligeholdelse af have, områdets stier og fællesarealer efter bestyrelsens anvisninger.

3. Status på opsagte haver.

Have D14 og D8 er blevet opsagt fra bestyrelsens side.

Når et kolonihavelejemål opsiges, reguleres processen af både Kolonihaveloven og den enkelte haveforenings vedtægter. En opsigelse kan ske frivilligt fra lejerens side, eller som en konsekvens af misligholdelse af lejemålet. Misligholdelse kan omfatte overtrædelse af haveforeningens vedtægter, ordensregler, eller hvis lejeren benytter kolonihaven til ulovlig helårsbeboelse eller ulovligt byggeri.

Blegdammens vedtægter § 3 stk 5.

Ved afståelse er medlemmet forpligtet til, for egen regning, at aflevere haven ryddet. Herunder bortskaffelse af affald. Tilstedeværende bygninger som ny lejer eller foreningen ikke ønsker at overtage skal fjernes.

§ 9 stk 2.

Såfremt vedtægterne- herunder ordensreglerne ikke bliver overholdt trods bestyrelsens påbud betragtes dette som misligholdelse og medfører eksklusion.

1. Advarsel sendes som brev.
2. Advarsel sendes 14 dage herefter pr. Anbefalet brev
3. Advarsel er en opsigelse som sendes 14 dage efter anden advarsel.

Afståelsen sker senest efter 30 dage.

4. Arbejdsdagen d. 4. Oktober fra kl. 10- 14

Lørdag d. 4. Oktober 2025 er der planlagt Arbejdsdag.

Til arbejdsdagen bliver der bestilt smørrebrød og indkøbt drikkevarer til de hårdtarbejdende medlemmer.

Arbejdsopgaver, som vil blive tildelt:

  • Randbeplantningen skal klippes indefra (Flishugger kontaktes) – der vil derefter blive stillet flis til rådighed for medlemmerne
  • Hækkeklipning omkring fælleshuset
  • Der skal ligges jord omkring flisearealet v. fælleshuset
  • Male fælleshuset
  • Forberedelse til frokost, rengøring, klargøring og opstilling etc.
  • Græsslåning omkring randbeplantningen ude v. vejene. altså omkring haveforeningen.

Harald beder medlemmet som har fået tildelt opgaven om at slå græsset v. fælleshuset året ud- om at gøre det inden arbejdsdagen, så arbejdet omkring fliserne bliver nemt tilgængeligt.

Bestyrelsen sørger for bestilling af mad og drikkevarer.

5. Beskeder til medlemmer

Når medlemmer skal have beskeder foregår det på disse kanaler:

  • I medlemmernes egne postkasser
  • På opslagstavlen ved. indgangen til haveforeningen
  • Hjemmesiden- her findes ALLE informationer!
  • Facebook

6. Kommende arrangementer 2025:

  • Flisdag, søndag d. 21. September kl. 10-13.
  • Julehygge, fredag d. 7. November kl. 17.
  • Bestyrelsesmøde d. 27. Oktober kl. 15.

Til kommende arrangementer vil der blive hængt en tilmeldelsesblanket op i fælleshuset og hvis man bruger Facebook, vil man ligeledes have mulighed for at tilmelde sig der.

Referat fra bestyrelsesmøde 5. juli 2025

Til stede: Harald, Gitte, Sherry, Irene og Lis

1. Opfølgning på havevandringen.

Nogle har fulgt bestyrelsens anvisninger. Andre har ikke reageret. De vil høre nærmere.

2. Udeblivelse fra arbejdsdagen.

15 har ikke betalt for udeblivelse eller bedt om en arbejdsopgave. Kassereren sender en anmodning om 300 kr. på Mobilpay.

3. Materialer til fællesgrunden.

Formanden har kontakt til en person, som gerne vil sørge for at fliser og grus bliver bragt op på fællesgrunden.

4. Lægge fliser

Søndag d. 27. juli kl. 10.00 fortsætter arbejdet med at lægge fliser. Vi har brug for hjælpere. De kan melde sig hos et medlem af bestyrelsen. Bagefter er der hygge og  grillpølser.

5. Sommerfest

Bestyrelsen vil gerne holde en sommerfest. Vi har to datoer i spil. 9. august eller 16.  august. Begge dage kl. 14-19. Vi vil gerne have en tilkendegivelse om hvilken dato, man foretrækker.

Havevandingen er veloverstået!

Kære havevenner

Havevandringen er veloverstået og der er kommet post i jeres postkasse/ rør – til dem som  har fået bemærkninger.

Der var få haver hvor bestyrelsen ikke havde adgang, her er det vigtigt i forhold til bestyrelsens arbejde at når vi beder om adgang, så SKAL der være adgang. Ellers kan vi ikke gennemføre havevandringen i haven og vi skal så afsætte en anden dag til dette!

Jeg vil blot tilføje at under bemærkninger på sedlen- da jeg fik skrevet at haven bliver tjekket d. 5. Juni mener jeg selvfølgelig d. 5. Juli som er opfølgningsdagen.

Bestyrelsen siger tak for at åbne jeres fine haver.

God weekend herfra.

Referat fra bestyrelsesmøde 28. maj 2025

Til stede: Harald, Gitte, Cecillie, Irene, Sherry og Lis

1. Nyt fra formanden:

Vi har fået 2 nye lejere, B10 og D2.

2. Arbejdsdag

Lis bestiller håndmadder.
Harald sørger for øl, vand og beskyttelsesbriller.
Gitte køber  kaffe, servietter m.m.
Sherry og Lis bager kage.

Arbejdsopgaver på fællesgrunden:

  • slå græs
  • klippe hæk
  • luge hæk
  • reparere vinduer
  • rengøring af huset
  • lægge fliser under borde/bænkesæt
  • Klipning af randbeplantningen indvendig, hvis vi har folk nok, da fællesgrunden har 1. prioritet. Herunder flisning og evt. bortkørsel af haveaffald.Hertil behøver vi en bil med trailer, som kan køre haveaffaldet bort.

Arbejdsgrupper:

  • Gitte står for fliselægningen og køber ind til det.
  • Irene står for hækklipning og lugning
  • Harald står for reparation af vinduer
  • Lis står for rengøring af huset
  • Cecillie slår græs på langs Safirvej

3. Hegnet mod Nymarksvej

Harald indhenter pris på nedskæring af hegnet.

4. Havevandring

Havevandring  21. juni kl. 10-13. Det bliver Harald, Gitte, Sherry og Irene som foretager  havevandring. Bl. a. vil hækhøjden bliver målt, og hækken set efter for fremmede vækster,
Kompostkværnen er fremme efter havevandringen. Man kan få fliset kl. 14-16.

5. juli er der opfølgning på havevandringen, hvor bestyrelsen ser, om de påtalte ting er
bragt i orden.

Referat fra bestyrelsesmøde 4. maj 2025

Til stede: Harald, Gitte, Cecillie, Sherry, Irene og Lis

1. Opfølgning fra generalforsamlingen.

Her blev spurgt om, ældre og/eller svagelige kunne fritages for arbejdsdagen. Bestyrelsen mener ikke, det er muligt at administrere undtagelsesregler på en rimelig måde. Derfor må vi fastholde de gældende regler.

2. Nyt fra kassereren.

Ekstra konto er oprettet. Der skal nu to underskrifter til for at hæve
på denne konto og på konto for depositum. Kr. 50.000 overføres til den nye konto.
Kassereren undersøger gebyrer for transaktioner på den nye konto.

3. Kompostkværn.

Bestyrelsen mødes søndag 11. maj kl. 10, hvor vi instrueres i brug af
kompostkværn. kl. 11-13 kan medlemmerne komme og få kværnet kompost.

Referat fra generalforsamling 27. april 2025

Der var 18 stemmeberettigede til stede.

1. Edmund blev valgt som dirigent. Lis som referent og Kurt og Linda som stemmetællere.

2. Formanden kom i sin beretning bl. a. ind på:
Yderhegnene er blevet klippet. Nye regler for eternitplader. Ny kompostkværn. Det medførte en diskussion om af hvem og hvornår den skal bruges. Bestyrelsen melder snarest ud om brug af kompostkværn.
Beretningen godkendt.

3. Årsregnskab og budget godkendt.

4. Gitte genvalgt som kasserer.

5. Lis genvalgt, og Sherry valgt som nyt bestyrelsesmedlem.

6. Irene valgt som suppleant

7. Der var ingen, der meldte sig som revisorsuppleant.

8. Indkomne forslag.
Indkøb af trailer. Forslaget faldt

Multtoilet. Formanden foreslog, at der nedsættes et udvalgt af frivillige, som skal arbejde
med sagen. Der var ingen der meldte sig, så forslaget faldt.

9. Under eventuelt var der forslag om forbud mod larmende maskiner i weekenden mellem
10 og 12. Forslagsstilleren blev opfordret til at fremsætte forslaget på næste  generalforsamling.

Der var også en opfordring til dem, der ikke retter sig efter reglerne om hækhøjde, at
fremsætte forslag til ændring af reglerne på næste generalforsamling.

Bestyrelsesmøde i HF Blegdammen 3. april 2025

Til stede: Harald, Gitte Cecillie, Irene, Lis

Sikring modbedrageri:  

Efter forslag fra banken opretter vi en ekstra konto, hvor vi anbringer de penge, som vi ikke forventer at bruge det kommende år. På denne konto og på konto for depositum skal hævning godkendes af 2 personer. 

Kassereren har undersøgt foreningens forsikringsansvar. De opgaver, som medlemmer påtager sig, sker på medlemmets eget ansvar.

Regnskabet er revideret. Der er et mindre overskud for 2024.

Formanden undersøger markedet for kompostkværne og anskaffer en snarest muligt.

Et flertal i bestyrelsen vil på generalforsamlingen fremsætte et forslag om etablering af et multtoilet.

Et suk fra bestyrelsen! Vi har på vores havevandringer bedt mange om at bringe hækhøjden ned i overensstemmelse med ordensreglerne, og mange har desværre ignoreret det. Hvad gør vi? Kan vi drøfte det på generelforsamlingen?

Bestyrelsesmøde 14. marts 2025

Til stede: Harald, Gitte, Cecillie, Irene, Lis

Nyt fra kassereren: Kassererens udkast til rykkerbrev godkendt. Kassereren rykker pr. anbefalet brev snarest. Ekstraudgifterne herved betales af restanten.

Regnskab afleveret til revisor.

Foreningens computer kan ikke komme på hjemmesider m.m. ,da kassereren ikke har fået overdraget koden. Der søges professionel hjælp.

Ny printer købes, da den vi har ikke kan kopiere.

Indkomne forslag til generalforsamlingen skal være inde inden 1. april. Opslag herom kommer på opslagstavlen.

Endelig dagsorden lægges i postkasserne.

Bestyrelsen har set på, hvad vi kan gøre ved hegnet ud mod Nymarksvej. Det er så højt, at det tager eftermiddagssolen fra haverne på D-gangen. Vi overvejer, om det kan hjælpe, at fjerne de store træer.