Referat af bestyrelsesmøde 17. maj 2026

Dato: 17. maj 2026

Tilstede: Harald, Gitte, Lis, Irene, Tina og Sherry


1. Svampemuld og grus

Der er i alt 15 tilmeldte til svampemuld/grus. Irene ringer og undersøger priser og leveringsbetingelser, samt om der eventuelt kan findes andre og bedre tilbud.

2. Opgaver før arbejdsdagen (6. juni)

Der tilbydes en række forhåndsopgaver til de medlemmer, som ikke har mulighed for at deltage på selve arbejdsdagen den 6. juni.

  • Opgaverne omfatter: Græsslåning ved og omkring fælleshuset, maling af fælleshuset samt klargøring og behandling af bænkene med linolie (bænkene skal gerne stå klar 1 uge før arbejdsdagen).
  • Udeblivelse: Hvis man ikke deltager på arbejdsdagen og ikke udfører nogle af disse forhåndsopgaver, opkræves der betaling for udeblivelse til Gitte. Hvis man allerede nu ved at man er forhindret, så giv endelig besked til Gitte snarest muligt!
  • Information: Da der er en fast tidsfrist på disse opgaver, sørger Gitte for, at informationen lægges op på hjemmesiden, Facebook og opslagstavlen.

3. Forplejning til arbejdsdagen

Gitte og Tina sørger for bestilling og afhentning af smørrebrød, drikkevarer og kaffe.

Lis og Sherry bager kage til dagen.

4. Info vedrørende eventuel aflysning

Bestyrelsen har drøftet sidste års dilemma vedrørende arbejdsdagen. Det er aftalt, at en eventuel aflysning af arbejdsdagen vil fremgå senest dagen før på hjemmesiden og Facebook. Det er medlemmets eget ansvar at holde sig orienteret herpå.

5. Arbejdsopgaver på selve arbejdsdagen (6. juni)

Følgende opgaver skal koordineres og udføres på dagen:

  • Hæk og randbeplantning: Hækken ved fælleshuset skal klippes. Randbeplantningen skal trimmes på Skydebanevej (udvendigt) og Nymarksvej (indvendigt).
    • Bemærk: Der anmodes om, at der stilles 4 trailere samt en motorsav til rådighed denne dag. Foreningen betaler kørselsgodtgørelse for bortkørsel af haveaffaldet til genbrugspladsen i enten Borre eller på Æbelnæsvej.
  • Bygninger og inventar: Taget på fælleshuset skal lappes, og de punkterede vinduer skal fixes. Containergulvet skal skiftes ud.
  • Rengøring og klargøring: Der skal gøres rent i fælleshuset og gøres klar til den fælles frokost. Der skal løbende brygges kaffe og deles drikkevarer ud til medlemmerne under arbejdet.
  • Oprydning: Der skal ryddes op i og omkring fælleshuset (diverse ting smides ud). Sten og beton udenfor D8 skal fjernes og køres væk. De vinduer, der pt. står ved fælleshuset, smides ligeledes ud, hvis ikke de er blevet afsat inden da.

6. Gennemgang af udlejningsmaskiner

De maskiner i containeren, som medlemmerne har mulighed for at leje, skal gennemgås. Harald undersøger, om de virker, og vil efterfølgende opdatere listen over udlejningsmaskiner på hjemmesiden.

7. Høj vandstand i haverne

Bestyrelsen drøftede problemet med for høj vandstand i nogle af haverne. Harald stiller sin private pumpe til rådighed, så der kan foretages afvanding i de berørte haver.

8. Hestemøg vs. svampemuld

Da forslaget om indkøb af svampemuld blev godkendt, vil bestyrelsen ikke bestille hestemøg i denne sæson.

9. Eventuelt (Beslutningsprotokol)

I henhold til foreningens vedtægter tages en officiel beslutningsprotokol i brug fra dags dato.