Referat fra Bestyrelsesmøde

Onsdag d. 5/7 2023

Til stede: Sanne, Klas, Gitte, Nete, Karina og Lis.
Referent: Nete

Info fra formanden

Der har været en vellykket arbejdsdag hvor 22 haver var repræsenteret.

De 2 personer der havde vist interesse for have B 18 er sprunget fra og næste skridt er så at den kommer i udbud på Facebook.

Sanne passer foreningens mail

Arbejdsdagen. Hvad skal vi prioritere næste gang. Hvad gik godt og hvad gik skidt.

Vi må erkende at ikke alt praktisk arbejde kan løses på en arbejdsdag og især D2 volder vanskeligheder.

Der var mange bud på hvordan vi kan komme videre som at nedsætte en fast arbejdsgruppe, få hjælp fra et havefirma, få styr på kompostaktivering m.v.

Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde.

Af arbejdsopgaver til dem der ikke mødte op kan nævnes:

  • Færdigmaling af udhængsskab og borde/bænkesæt.
  • Græsslåning langs hækken ved D2 ind til næste arbejdsdag.
  • Græsslåning ved fælleshus ind til næste arbejdsdag.
  • Vedligehold af indgangen ved Safirvej.
  • Maling af containerbeklædning.
  • Græsslåning her og der.
  • Organisering og reparation af træbeklædning ved fælleshus.
  • Indvendig rengøring af fælleshus.
  • Randbeplantning.

Lis prøver at organisering tildeling af arbejdsopgaver.

Forslag og spørgsmål fra medlemmer på arbejdsdagen

Fælleshuset må gerne bruges af medlemmerne, man skal bare lige huske at lave en aftale med bestyrelsen, så det ikke ramler sammen med andre aktiviteter.

Man tjekker lige kalenderen på hjemmesiden, henvender sig til bestyrelsen via mail eller brev i postkassen. Bestyrelsen svarer hurtigst muligt.

Man efterlader naturligvis huset i ryddet stand.

Et medlem foreslog at man betaler et depositum når man får en have, så der er penge til at ordne haven ved afståelse. Hvis lejeren selv har ordnet haven, skal beløbet tilbagebetales.

Da der er penge involveret skal det tages op på en generalforsamling.

Økonomisk status

På næste møde fremlægger Gitte en status så vi kan se hvor meget vi har tilbage at gøre godt med på de forskellige budgetposter.

Forretningsorden

Bestyrelsens forretningsorden er dags dato vedtaget.

Udlejning af havemaskiner

På hjemmesiden kan man se hvordan man kommer i kontakt med Lars, der nu er den der står for udlejning af havemaskiner.

Det kommer til at koste 150 kr. at leje en maskine, som er fyldt op med benzin.

Lejen betales til foreningen via mobilepay eller bank.

Kassereren bliver orienteret om leje via sms så lejen kan registreres i regnskabet.

Plantebyttedag

Vi holder plantebyttedag d. 9/9- 2023 ved fælleshuset.

I forbindelse med dagen vil der være et beskedent traktement.

Mere herom senere.

Havevandring

Der er udarbejdet tjeklister til havevandringen. En til have lejeren som bliver efterladt i postkassen og en til bestyrelsen til opfølgning.