Referat fra bestyrelsesmøde d. 7/2-24

Til stede: Susanne, Lis, Gitte, Karina, Nete
Referent: Nete

Info fra formanden:

Vi har fulgt op på de haver, hvor der enten har været lidt problemer, eller hvor vi har været usikre på, om medlemmerne har modtaget vores henvendelser.

Der er nu kun en enkelt have, hvor vi mangler respons.

A11 er allerede genudlejet.

Der mangler at blive flyttet ovenlysvinduer fra B11 inden vi kan genudleje den.

Campingvognen på C6 bliver fjernet så snart det igen kan lade sig gøre at transportere den væk uden at ødelægge stien. Dog senest midt marts.

Lis har fundet en ordstyrer til generalforsamlingen.

Sidste nyt fra kommunen vedrørende randbeplantning er, at den bliver beskåret i foråret.

Økonomi/budget

Inden næste møde har Gitte udarbejdet et årsregnskab og vil i denne forbindelse kontakte vores revisor for at bede ham gennemse regnskabet.

Gitte fremlagde oversigt over vores økonomi som den ser ud lige nu. Der var et spørgsmål til, hvad vores forsikring egentlig dækker. Karina kontakter forsikringsselskabet og får en afklaring.

Alt i alt ser økonomien god ud så der var plads til budgetønsker.

Budgetønsker:

  • Plantebyttedag 1000 kr.
  • Åbne haver 1000 kr.
  • Bestyrelsesarbejde 3000kr.
  • Petanquebane 10000 kr.
  • D2 – nyetablering 15000 kr.
  • Grus på have stier og hovedsti 4000 kr.

Nogle af ønskerne handler om et forsøg på at skabe mulighed for mere fællesskab mens gennemførelse af andre projekter forudsætter frivilligt arbejde – meget gerne små arbejdsgrupper.

Indkøb og reparation af maskiner.

Vores maskiner skal opdateres.

Hækkeklipperen skal have service.

Der skal indkøbes plæneklipper og fræser inden havesæsonen for alvor begynder. Det sørger Sanne for.

Må man have mere end en have.

Der er ikke afklaring på lovligheden endnu, så punktet bliver taget op igen på næste
møde.

Afvanding.

Klas har været i kontakt med kommunen og har fået en oversigt over hvor vandet kan ledes hen til afløb på Skydebanevej, Safirvej og Nymarksvej.

Afvandingen kræver et pumpesystem.

Der arbejdes videre med problemet og punktet tages op igen på næste møde.

Personsager.

Alle aftaler der laves med de enkelte medlemmer skal skrives ned og lægges i arkivet i medlemmets mappe, så aftalen til enhver tid kan findes frem og dokumenteres.

Input til årsberetning.

Der har været et godt og konstruktivt samarbejde i bestyrelsen.

Der har været et stort arbejde med udlejning af haver og med at få bragt orden i misligholdte haver.

Hjemmesiden fungerer supergodt. Det gør Facebook siden også.

Der er ikke fundet en genial løsning for D2 – endnu.

Der er etableret et brugbart arkiveringssystem.

Der er indkøbt borde/bænkesæt.

Der er flere der frivilligt påtager sig arbejdsopgaver.

Gode fælles arbejdsdage. Den ene med efterfølgende medlemsmøde.

Besøg af haveselskabet til åbne haver.

Hyggelig plantebyttedag.

Kalender.

Arbejdsdag d. 29/9 klokken 10 – 14

Plantebyttedag 8/9 klokken 14

Generalforsamlingen starter klokken 14. Det skal skrives i kalenderen.

Evt.

Lige i dag er der 6 på venteliste.

På generalforsamlingen indføres en ryge- sludre- tissepause.